Søg
Plzen
Plzen er en by med meget at byde på! Byen ligger, hvor fire floder mødes. Her finder I det verdensberømte Pilsner Urquell bryggeri. På bryggeriet kan I prøvesmage øllet direkte på restauranten "Na Spilce". Dette unikke bryggerimuseum er blandt de ældste af sin slags og besøges årligt af store mængder turister. I midten af 1800-tallet grundlagdes også ingeniørfirmaet Skoda i Plzen. Denne vigtige del af den industrielle udvikling kan I følge på Skoda museet, som giver et overblik over udviklingen af produktionen.
Men Plzen er ikke bare et vigtigt industrielt centrum. Byen har også en lang og rig kulturhistorie. Det vidner mange arkitektoniske monumenter om. Den middelalderlige St. Bartholomew kirke bevogter sin berømte Madonna og har det højeste kirketårn, 103 m, i Tjekkiet. De gotiske bygninger fra år 1392, som i øjeblikket huser udstillingslokaler for det vestlige Böhmens galleri, var oprindeligt kødmarkedspladsen. Det ældste centraleuropæiske våbenlager er en del af det vestlige Böhmens museum. I Plzen ligger også den tredje største synagoge i verden. Den blev bygget i 1800-tallet i nyromansk stil med orientalske præg.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.