Søg
Slaget ved Fromelles
Slaget ved Fromelles mellem d. 19. og 20. juli 1916 var blot en af mange katastrofalt ledet kampe under 1. Verdenskrig. Dette slag udmærkede sig dog ved, at det var det første fremstød på Vestfronten, der involverede både britiske og australske styrker.
Men det gik helt galt, da Ententemagterne groft havde undervurderet de tyske befæstninger og samtidig foretog et frontalt angreb i dagslys, 'flankeret' af tysk artilleri på begge sider.
Slaget ved Fromelles er kendt som 'de værste 24 timer i australsk krigshistorie' med over 5.500 australske og 2.000 britiske tropper enten dræbt, såret eller tilfangetaget.
I 2009 fandt man under udgravninger i Fromelles 250 britiske og australske soldater, og omkring hele dette projekt er 'Musée de la bataille de Fromelles' opstået. En hjerteskærende oplevelse, der ikke skal tages let på.
Har I særlig interesse i 1. Verdenskrig er dette område en rent slaraffenland for historiske oplevelser af aller højeste karat. I en radius af 80-100 km fra Lille kan den frygtelige men lige så historisk interessante krig opleves på nært hold. Det kan derfor også varmt anbefales at vælge en af de mange historiske ture, der arrangeres med blandt andet afgange fra Lille, og som går til de store men også mindre kendte slagmarker både i Frankrig og Belgien. Bilen er også en mulighed, men da kan det være en god idé at have planlagt en række besøg hjemmefra.
» Vælg anden destination
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.