Søg
Striezelmarkt
Striezelmarkt er det ældste og største julemarked i Tyskland og nævnes første gang tilbage i 1434. Julemarkedet er opkaldt efter den lokale julekage, Strietzel. En kæmpe oplevelse for både børn og voksne med mange højdepunkter som Pflaumentoffelhaus, Knusperhaus, julebageriet og samtidig afholdes der også flere musikarrangementer. Især i dagene op til juleaften afholdes der forskellige fester hvor især Stollenfesten, den 5. december, er noget af et tilløbsstykke med den kæmpe Stollen-julekage, der fragtes fra Zwinger til Striezelmarkt, i Dresden centrum, i hestevogn, og siden skæres op og uddeles til de mange fremmødte under stor festivitas. Nyd et glas varmt Glühwein, lidt julekage eller velduftende kastanjer, men husk også lige at sætte tænderne i den berømte julekage Christstollen.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.