Søg
Suhlendorf
Suhlendorf ligger i et idyllisk, roligt og naturskønt område i det østlige Lüneburger Heide i nærheden af den smukke Naturpark Elbhöhen-Wendland. Det åbne og skovrige landskab indbyder til skønne cykelture og vandreture.
Suhlendorf kan tilbyde et meget interessant håndværksmuseum. I ti forskellige bygninger kan I se nærmere på og lære meget om de forskellige håndværk. I kan bl.a. besøge skomageren, radioteknikeren, smeden, frisøren, urmageren, maleren, bageren og mølleren. Museet bærer netop præg af, at det blev startet som et møllemuseum og siden hen har udviklet sig til at præsentere mange forskellige håndværk.
Ved museet finder I byens gamle mølle "Auguste", der er mere end 200 år gammel. Her blev korn tidligere malet til mel og den fine mølle bør I kigge nærmere på. Møllen hører til en af de ældste vindmølletyper i Europa.
Den lille hyggelige by har forskellige festligheder i løbet af året. Her kan bl.a. nævnes den årlige Schlachtefest, den internationale museumsdag, den tyske mølledag, sommerkoncerter, møllefesten samt håndværkerdagen. Her er der oplevelser for hele familien og de yngste kan også nyde godt af byens fine legeplads i nærheden af håndværkermuseet.
For at finde den bedste pris og pakke kan du få flere muligheder ved at ændre din søgning.
» Vælg anden destination
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.