Søg
REGIONER
TURISTOMRÅDER
BYER
Vores destinationer
Helsingborg
Perfekt til både bilferie, og til dem der tager cyklen eller toget.
Lige på den anden side af sundet, kun fire kilometer fra Helsingør, ligger denne fantastiske by. Rig på historie og med en særlig status for både Danmark og Sverige. Det er en by, der byder på fantastiske shoppingsmuligheder og et kæmpe udvalg af gode spisesteder.
Og det er lige præcis de her shoppingsmuligheder, der gør Helsingborg så eftertragtet for Jer, der lige har brug for en pause i ugen. Her kan I finde shoppingsmuligheder til alle budgetstørrelser. Om I er til de store kæder, der er at finde på Kullagatan og Stortorvet, eller om I er til de mere specielle butikker, der er at finde i byens sydlige del, så vil der være noget for jer.
Kommer I egen bil? Så parker på en af de mange parkeringspladser og oplev byen til fods.
Tag til den gamle bydel, Gamla stan, der kan dateres helt tilbage til middelalderen, og som stadigvæk har sine små snoede veje med baggårde og anderledes butikker. I vil her opleve en helt specielt stemning, der tager Jer til en verden fuld af spænding og eventyr.
Når I er færdige med at studere Gamla stan mange unikke butikker, kan I passende tage et hvil og et godt måltid på en af de mange restauranter og caféer på det idylliske Marie torv. Her kan I nyde jeres mad under åben himmel ved siden af den gamle Sankt Mary kirke, imens I lytter til solsortens triller i de mange træer og buske.
Har I børnene med, er der skam også noget for dem. For lige midt i Helsingborg ligger Tropikariet.
En fantastisk minizoo der er placeret i et så utænkeligt sted som inde i en nedlagt fabriksbygning. Dette mærker man dog ikke, når man først træder ind af bygningens magiske dør. Lynhurtigt befinder man sig midt i Lille Asiens tropiske jungle, og herfra bliver det kun bedre og bedre. I kan opleve en flodbred i Afrika, livet i Sydamerika, og selv Madagaskar. I kommer til at opleve Lemurer, aber og flagermus, der alle bevæger sig frit omkring jer så oplevelsen af faktisk at være dér, bliver total.
Og nede i kælderen finder I det allerbedste. Her er et hajrev formet som et sunken skib, hvor I kan se mindre hajer som sorttippede, revhajer og bambushajer. Foruden hajerne kan I nyde det smukke koral hav med de mangefarvede tropiske koralfisk.
Det er et fantastisk sted at gå rundt i eget tempo og nyde de mange dyr.
Det er helt sikkert et besøg værd.
Ønsker I at komme lidt ud i den friske luft, så kan det varmt anbefales, at I tager lidt nord for Helsingborg, hvor I vil finde det fantastiske Sofiero palads. Dette smukke sted var den royale families sommerhjem helt frem til 1970.
Besøger I dette magiske sted, vil I opleve en have med over tusinde rododendrons og smukke køkkenhaver. Haven blev udnævnt til Europas bedste park i 2010. Dette skyldes til dels havens utroligt dedikerede personale.
Ud over den smukke have kan diverse udstillinger og events findes i det beundringsværdige palads. Så tjek deres program, der sker helt sikkert noget af interesse, imens I er i Helsingborg.
Paladsets have, samt dens smukke udsigt direkte over til Danmark, kan nydes hele året.
Ønsker man adgang til selve paladset, samt dens butikker og caféer, skal man komme imellem 31 marts og September.
Og så kan man selvfølgelig ikke nævne Helsingborg uden at nævne Frederiksdals frilands- og havemuseum. Dette er et fantastisk sted, der tager dig tilbage i tiden med unikke historiske bygninger og fantastiske haver. Dette sted er et besøg værd, og det er lige meget, om du fem eller femoghalvfems. Her er noget for alle.
Især kan det betale sig at komme i juletid, hvor er der levende lys og en fantastisk magisk julestemning blandt de gamle huse.
Så har I brug for et lille eventyr, så er en tur over sundet bestemt et godt valg med et stort udvalg af oplevelser.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.