Risskov Bilferie | De bedste tilbud på kør-selv, miniferie og weekendophold

Vinterferie Lund

Tag en fantastisk spændende kør-selv ferie til det kulturrige Lund i Sydsverige.

Byen Lund ligger i det sydlige Sverige, nærmere bestemt i Skåne, der tidligere har været danskejet. Her er et skønt mix af gamle hyggelige stræder, historiske bygninger samt det moderne universitet. Dette mix gør, at byen summer af liv og kultur. Ikke mindst pga. de mange studerende, der hver dag ses i bybilledet. Rigtig mange af de populære seværdigheder ligger i gåafstand fra centrum, så her kan man uden problemer lade bilen holde parkeret alt imens man udforsker Lunds mange muligheder inden for især det kulturelle.

Lunds Domkirke er et fantastisk sted at starte og et absolut must på kør-selv ferien. Den er fra 1100-tallet og utrolig besøgt hele året rundt. Dens fascinerende ydre og smukke høje tårne gør, at man simpelthen taber kæben. Når man er inde i kirken bør man huske at se det store ur, der hver dag spiller en melodi, hvor De Hellige Tre Konger kommer frem og priser Jesusbarnet i favnen på Jomfru Maria. En ting de mindste i familien også vil synes om.

En interessant oplevelse for hele familien er også et besøg på Frilandsmuseet Kulturen i Lund. Her kan man få et indblik i, hvordan man boede i byen før i tiden, nærmere bestemt fra tiden i middelalderen og frem til nu. Hvordan så husene ud indvendig og udvendig og hvordan levede man som familie. Der er et hav af aktiviteter både for børn og voksne og rigtig mange forskellige udstillinger, så her kan man sagtens få en hel dag til at gå. Det er gratis for børn under 18 år.

Nær katedralen ligger Lunds Historiske Museum. Her kan man se de fund, der er blevet gjort gennem tiden i Skåne og man kan komme helt tæt på forhistorien i området. Der er blandt andet udstillinger af gamle fund af mønter, skelletter af specielle dyr fra istiden, vaser fra vikingetiden samt skulpturer fra antikken. Bare for at nævne lidt af det man kan se.

Efter en lang dag med kultur og byliv er det tiltrængt med en pause i smukke rolige omgivelser. Her er Botanisk Have et perfekt sted at koble fra og over ½ million gæster besøger stedet årligt. Her er cirka 7.000 forskellige plantearter, men mange kommer for at se den smukke magnolia, som er blevet et forårssymbol for byen. Ud over planter og blomster er der drivhuse, havebutikker og caféer. Ydermere, kan man gå på plantemarkeder og blomsterudstillinger, deltage i aktiviteter for børn og voksne eller blot nyde en picnic med familien.

Når sulten melder sig efter en lang dag med masser af indtryk kan man vælge en billig løsning ved at tage på en af de mange studentercaféer, der er i Lund. Hvis pengepungen er lidt større kan man tage på en af de lidt finere restauranter i byen, eksempelvis på Mat&Destillat, Rå Epok eller M.E.A.T. Man kan også tage et smut forbi Saluhallen, hvor familien kan gå rundt og smage på de mange lækre delikatesser og købe lidt med hjem.

Lidt uden for Lund ligger det moderne badeland Högevall med blandt andet en over 200 meter lang vandrutsjebane. Her kan man få en pause fra kulturlivet og bare slippe tøjlerne og børnene kan nyde den fri leg. 

Læs mere ...
5
ophold fundet
0
aktive filtre
Kopier link til søgeresultat
Optimer din søgning 
Sorter din søgning 
Vis hoteller på kort
De viste priser er pr. person i dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelser og børnerabat vises i bookingprocessen

Bemærk:
· Minimum slutrengøring inkluderet
· Ekspeditionsgebyr ved telefonbestillinger Kr.129
· Ekspeditionsgebyr for onlinebestillinger Kr. 89, -
· Pakkeprisen er per person i dobbeltværelse

Hvorfor booke med Risskov Autoferien AG?
· Spar mere! Billigere end hotellets egne priser

AAA, Bisnode, Dun & Bradstreet
"For vores yderst solide økonomi og kreditværdighed, har vi igen modtaget den prestigefyldte AAA-rating af Bisnode, Dun & Bradstreet."
Modtager du vores tilbudsmail?

Bliv løbende opdateret med vores gode tilbud, rabatter og kampagner - leveret direkte i din indbakke

Kontakt os
Tel: 70 22 77 17

Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Kontakt os

© Copyright.   Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.