Søg
Köln
Tag på bilferie i Tyskland og kør sydpå mod Köln. Find børnevenlige hoteller i området hos Risskov Bilferie og kør-selv afsted i eget tempo. Besøg domkirkebyen Köln, hvor det er et must at nyde en eftermiddag på de små, hyggelige værtshuse omkring Alter Markt og Heumarkt og et af de store bryghuse i den gamle bydel. Her flyder den lokale øl, Kölsch'en – byens nationaldrik, i stride strømme, her serveres der rhinske specialiteter, og her er stemningen dejlig og afslappet.
Kölns museer opfylder alle forventninger, ikke mindst det storslåede Museum Ludwig med værker af Picasso, Warhol og Lichtenstein. Også det romersk-germanske museum med udstillingsgenstande fra Kölns 2000-årige historie er et besøg værd.
Den nok smukkeste udsigt over Kölns gamle bydel og domkirken har man fra udsigtsplatformen på KölnTriangle i 100 meters højde. Find et billigt hotelophold hos Risskov Bilferie og tag hele familien med på en oplevelsestur i Köln.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.