Søg
Strøget
Fra Rådhuspladsen ned til Kongens Nytorv løber strækningen, som har fået kælenavnet Strøget. Helt præcist dækker Strøget over Nygade, Vimmelskaftet, Østergade og Frederiksberggade samt de tre torve: Nytorv, Gammeltorv og Amagertorv. Strøget er mest kendt for de mange specialbutikker og tøjbutikker, og der findes både discountvarer samt store internationale mærkevarer, som Prada og Hermès. Der er et utal af caféer og barer for ikke at nævne det enorme udbud af restauranter, der tilbyder alt fra Sushi til Pariserbøffer. Men Strøget er også meget mere end blot restauranter og butikker. De mange gøglere og gademusikanter fylder godt i billedet, og der er også mange historiske bygninger langs ´Strøg-ruten´.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.