Søg
Struer Museum
Det kulturhistoriske museum ligger i Struer by og byder på noget af det, som har været med til at præge Struer og omegn i både nationalt og internationalt regi. Museet stammer helt tilbage fra 1930, men blev i 2006 ombygget og udvidet. Museet har flere permanente udstillinger. Start med at opleve radio- og fjernsynseventyret, Bang & Olufsen, og kulturhistorien bag lyd- og billedmedierne. Det er også muligt at besøge forfatteren Johannes Buchholtz´ hus, som står som et ikon fra 1930´ernes forfattermiljø.
Struer - et jernbaneknudepunkt, fortæller om den første jernbane, der forbandt Århus, Randers og Struer samt om den indflydelse jernbanen havde på Struers udvikling, og hvorfor var det nu lige at Struer blev kaldt for ´uniformsbyen´. I udstillingen ´Limfjorden på lærred´kan de besøgende nyde de mange landskabsmalerier fra den vestlige del af Limfjorden, der altid har været en stor inspirationskilde for mange kunstnere. Mød kendte kunstnere som Jens Søndergaard, Knud Agger, Povl Povlsen og mange flere i Struer Museum. Leg, oplev og bliv klogere på lyden og høresanserne i ´Lyduniverset´. Prøv nogle af de mange sjove eksperimenter som for eksempel at lægge lyd på en tegnefilm eller find ud af fra hvilken retning løvens brøl kommer. Der er masser af oplevelser til enhver smag for hele familien på Struer Museum.
For at finde den bedste pris og pakke kan du få flere muligheder ved at ændre din søgning.
» Vælg anden destination
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.