Søg
Stolberg
Lad jer fortrylle af den charmerende by Stolberg! Den historiske by i naturrige Harzen byder på karakteristisk charme og middelalderligt flair. Her kan I opleve det sydlige Harzen og de sagnomspundne Kyffhäuser bjerge i al deres mangfoldighed.
Nyd et kig til det hvide Stolberg Slot, som ligger på en bakketop i udkanten af byen. Her kan I gå en tur i slotsparken og nyde den smukke udsigt til Harzens skove. I kan også tilbringe nogle timer i svømmebadet "Thyragrotte", som ligger centralt i byen. Her finder I 3 indendørs swimmingpools samt 1 udendørs swimmingpool og en terrasse med liggestole til at nyde det gode vejr. Det udendørs område er kun åbent i sommersæsonen (maj-oktober).
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.